Windows 7 er lige så sløv som Vista

Det kommende Windows 7 bygger på samme kerne som forkætrede Vista og er nøjagtigt lige så sløvt. Styresystemerne er identiske tvillinger.

Det ser ud til, at de fleste pc-brugere må nøjes med Windows XP i en del år frem. Windows 7, der skal afløse Vista om et år, er nemlig nøjagtig lige så sløv som Vista. Det konkluderer teknikerne hos sitet http://www.infoworld.com/article/08/11/10/46TC-windows-7_1.html" target="blank">infoworld efter de har sammenlignet en pre-beta af Windows 7 med Vista. Tidligere har Infoworld afsløret, at Vista er hele 40 procent langsommere end evigt populære XP.

Konklusionen er desværre at de to styresystemer stort set er ens og derfor arver Windows 7 Vistas skavanker.

"Indtil videre opfører Windows 7 sig næsten præcis på samme måde som Windows Vista. Det arbejder næsten præcis ligesom Vista. Og det ændrer alle mulige ting, som bruges til at arbejde fint under Vista. Med andre ord, Microsoft's opfølgning til et af sine mest upopulære OS siden Windows Me truer med at levere nul målbare fordele samtidig med at der indføres nye og potentielt ødelæggende kompatibilitetsproblemer," skriver Infoworld under rubrikken "Læbestift på et svin" med henvisning til at Windows 7 får en lidt anden brugerflade end Vista.

Selv om det kun er en pre-beta, så er hele kernearkitekturen i Windows 7 bygget over Vista. Dermed bruger det enorme mængder hukommelse for at udføre de mindste opgaver. Samtidig er der mange kompatibilitetsproblemer med programmer. Det kan nå at ændre sig, men hvis softwarefirmaerne afventer om Windows 7 bliver en succes, så vil det afholde mange virksomheder fra at udskifte XP med 7.

InforWorld efterlyser, at Microsoft lytter til erhvervskunderne, der ønsker et stabilt styresystem, der ikke bruger for meget hukommelse, kører hurtigt på gamle maskiner, er kompatibelt med eksisterende programmer og har en funktion, der gør det nemt at flytte alt fra XP.

Annonceindlæg fra Pointsharp

Hvordan DKTV gennem automatisering kom i front med deres identitetsstyring

Manuelle og semi-automatiske strategier for identitetsstyring virker - lige indtil nogen beder om dokumentation. For at undgå denne fare har DKTV taget kontrol over sin identitets- og adgangsstrategi.

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Kirsten Skriver som Warehouse Team Lead. Hun skal især beskæftige sig med udviklingen af det globale lagersetup hos Renewtech. Hun kommer fra en stilling som Lagerchef hos BORG Automotive Reman A/S. Nyt job

Kirsten Skriver

Renewtech ApS

Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job
Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job